Til en virtuel interaktiv gåtur

Her skriver vi indlæg og spørgsmål omkring vores kameraer og udstyr:
Besvar
Brugeravatar
mr_lou
Indlæg: 1
Tilmeldt: 4. jul 2019, 14:21

Til en virtuel interaktiv gåtur

Indlæg af mr_lou » 31. mar 2020, 07:59

Jeg troede egentlig at jeg havde postet om denne ide, men kan ikke finde en tråd når jeg søger på det, hverken her eller på davk. Så her er en (ny):

Jeg er lidt hooked på at lave en eller flere interaktive virtuelle gåture.

Sådan et projekt skal laves ved at man filmer alle tænkelige strækninger i et område, og efterfølgende sætter det sammen på en sådan måde at man kan vælge hvilken vej man vil gå. Altså hver gang det er muligt at gå 2-3 forskellige veje, så skal man kunne vælge hvilken vej man vil gå.
Jeg forestiller mig at det kan/skal filmes med 3 kameraer:
Et der peger lige ud, og et til hver side, således at man kan "dreje hovedet" mens man bevæger sig fremad for at kigge til højre eller venstre.

Et 360 graders kamera kunne også være en mulighed, men jeg foretrækker den anden metode.

Hvad for noget udstyr vil folket anbefale til sådanne projekter?

Jeg tænker umiddelbart 3 stk GoPro's på én gimble / gyro på en eller anden måde. Det må jo ikke blive for tungt, og der er jo ikke brug for zoom, så GoPro's lyder som vejen frem.
Men findes der overhovedet gimbles med plads til sådan 3 stk GoPro kameraer?

Andre forslag til udstyr til sådanne projekter?

Slut produktet vil jeg nok i første omgang lave til blu-ray, fordi jeg tænker mest i lokalhistorisk arkiv regi. Altså bevarelsen af historien. Så det skal være et langtidsholdbart medie - ikke en online-only løsning som pludselig ikke virker pga dit og dat.
Så blu-ray først og fremmest, men tænker da også det må være muligt at lave en online version samtidig. Måske endda også en Netflix version en gang i fremtiden når stederne bliver attraktive nok.

Er der andre her som nogensinde har lavet noget lignende?
Hvad synes I om sådan et projekt?

P.S.: Det med at have forskellige vinkler er noget jeg aldrig har forstået ikke er brugt mere. Hvis f.eks. man filmer en koncert - hvor man i forvejen bruger mindst 2-3 kameraer - hvorfor så ikke sammensætte det således at man ved playback selv kan få lov at vælge vinkel interaktivt? Såvidt jeg kan forstå har dette været muligt allerede helt tilbage med DVD mediet.

Besvar