Hvad Er En Dogme Film?
Selvom vi er et lille land, hvor man aldrig har gjort sig så meget i de helt store filmproduktioner, så har vi i høj gra…
Selvom vi er et lille land, hvor man aldrig har gjort sig så meget i de helt store filmproduktioner, så har vi i høj grad stadig formået at lave film, der er blevet bredt anerkendt som værende enormt veludførte. Selvom vi aldrig har været gode til eksplosioner og biljagter, så har vi altid haft især en genre, nemlig de berømte dogmefilm.
Hvad er en Dogmefilm? Dogmefilm er en bestemt type film, der er produceret efter det berygtede manifest, Dogme 95, der er udarbejdet af Lars von Trier og Thomas Vinterberg. Filmene skal laves i overensstemmelse med de regler inden for kyskhedsløftet.
Dogme 95 manifest indeholder altså en form for ti bud, der skal overholdes for at lave en dogmefilm. De 10 bud lyder således:
- Optagelserne skal ske på lokationen. Kulisser og rekvisitter skal være der for starten og må ikke placeres i forbindelse med optagelserne.
- Lyden må ikke laves adskilt fra optagelserne. Musik må kun bruges, hvis det spilles direkte under optagelserne.
- Kameraet skal være håndholdt.
- Filmen skal være i farver, og der må ikke bruges speciel lyssætning. Man kan dog sætte en lampe på kameraet, hvis der mangler lys.
- Optiske filtre må ikke benyttes.
- Filmens handling må ikke indeholde overfladisk action, heriblandt mord og våben.
- Filmen må ikke afvige fra virkeligheden når det angår tid og geografi.
- Genrefilm er ikke tilladt.
- Instruktøren skal ikke krediteres.